Fugleplakater

Viser alle 6 resultater

Viser alle 6 resultater

Hvorfor købe fugle plakater?:

Om vinteren kan du kigge på din ‘fugle plakat’ og krydse af hvornår du får besøg i haven af de forskellige arter. Hele året rundt får din have besøg af mere eller mindre flotte fugle (Afhænger vel lidt af hvilken smag man har). – Men om vinteren er det lige pludselig nogen andre der kommer hertil.

I denne kategori har jeg samlet flere plakater med fugle

Nogle fugle kommer kun på besøg og skal trække videre nordpå eller sydpå, mens andre kan være en hel sæson eller et helt år tilknyttet din have.

Specielt duerne kan være der hele året rundt, for hvis de ved at der er mad så ved de at de skal holde sig tæt på.

Med vores Havens fugle plakat kan du lynhurtigt gå ind og kigge på plakaten. Her kan du se hvilken fugl der er på besøg (Hvis du ikke kender den i forvejen).

På naturplakaten finder du bl.a. Stor Flagspætte, som finder meget af sin mad ved at hakke i træerne.

Der er også andre flotte fugle som f.eks. dompap

Mine favoritter

Jeg elsker personligt når jeg får besøg af en ny fugl jeg ikke har set før i min have eller en hvor det er længe siden sidst.

Grønirsken var senest på besøg og den er karakteristisk med sin grønne farve.’

Jeg har selv en Fugle i haven plakat hængende i min udestue, hvor jeg nemt lige kan gå hen og kigge dér hvis jeg er i tvivl om hvilken fugl jeg har haft besøg af.

Det er jo heldigvis sådan at fuglene trækker, og derfor vil man løbende hen over året kunne opleve at få besøg af nogle nye individer, for ikke at tale om ungerne når de også selv begynder at flyve.

Gråspurve har vi rigeligt af, men ind imellem kommer der også musvitter forbi og grønirisk.

Børn der lærer om naturen i en tidlig alder, bruger den også i højere grad end andre børn, når de bliver voksne. Skal dine børn lære at kigge på fugle?

Start med en af mine børnekikkerter og lær dem at bruge en kikkert i en tidlig alder. De er fine til at kigge på fugle i haven.

De sjældne er de bedste?

Hvis du spørger en ornitolog, så er det jo ikke de mest almindelige fugle der bliver remset op først.

De fleste kender ringduerne, gråspurvene, skaderne mv. – Og når noget er almindeligt, så er det ikke lige så spændende.

Nogen kan lide at kigge efter rovfugle. Det er også min primære interesse. Det er ikke så tit de kommer forbi haven, men du kan også have en rovfugleplakat hængende andre steder i boligen.

Det er selvfølgelig de store der er nemmest at spotte og når man som mig blot er en amatør sammenlignet med andre.

Tårnfalke, ørne, mv. er ganske udmærkede til en tur ud i naturen. Se også min ørneplakat.

Musvåger er efterhånden ret almindelige, men var tæt på at uddø i Danmark.

Jeg husker en dag hvor jeg fik besøg i haven af 3 stk. grønirsk, jeg synes simpelthen de er så flotte.

Silkehalen er også en af mine favoritter – Hvad er din favorit?

De mest populære fugleplakater er dem med fuglene i haven. Dernæst kommer vores fugle plakat med rovfugle. Sidst men ikke mindst er der vores kystfugle plakat

Se også vores øvrige naturplakater

Savner du et forum for fugleinteresserede? Så besøg fugleognatur.dk.

Sådan får du flere fugle i haven

Rigtig mange fugle trækker sydpå når det bliver vinter. Det gælder også dem der kommer nordfra, de kan finde på at stoppe op i Danmark.

Det vigtigste for fuglene er:

  • Skjulested
  • Mad: Frugter, bær, nødder mv.
  • Bad

Faktisk er det jo ikke meget anderledes end hvordan vi selv har det. Du kan derfor indrette din have så den indeholder disse elementer og dermed tiltrække fuglene til din have, så du kan nyde deres sang og deres besøg når du sidder og hygger dig ved dit cafebord.

Du er selvfølgelig også nødt til at tænke over hvilke fugle du gerne vil tiltrække.

I naturen findes der jo naturtyper som du kan efterligne. I skovbrynene hvor træerne står tættere på grund af det øgede sollys og vindpåvirkning, finder du ofte bær og nøddebuske. Og fordi de står så tæt sammen, så agerer de også skjulested for de mindre fugle.

Derfor kan et skovbryn være ideelt at forsøge at efterligne forskellige steder i din have.

Øvrige fuglevenlige tiltag:

  • Plant træer og buske med bær, nødder og frugter.
  • Sørg for at der er vand i din have – Så skal fuglene ikke ud og lede efter det når de er tørstige (Med risiko for at blive spist eller finde et bedre tilholdssted)
  • Lav et hjørne i haven der er vildt.
  • Ryd ikke alt for godt op.
  • Undgå selvfølgelig sprøjtemidler – For fuglene lever af insekter. Faktisk kan en musvit familie spise op mod 5000 insekter i deres yngletid.
  • Sæt fuglekasser op.
  • Fodr fuglene om vinteren.

Fuglene er gode at have hvis du vil undgå stankelbenslarver i din græsplæne. De spiser dem i rigelige mængder, så her er endnu en positiv effekt af tiltagene.

Hvis du vælger at indrette din have på denne måde er du nødt til at gøre det fuldt ud. Hvis du har mad og bad, men intet skjul – Så kan du risikere at din have bliver en jagtmark for rovfugle.

Snak med naboerne

Hos mig er det f.eks. et problem når en af naboerne har valgt at sætte en stor fugleskræmmer op. Udover at den skæmmer udsigten, så skræmmer den også småfugle væk.

Det er jo ikke alle mennesker der er til at tale fornuft med, men det er værd at gøre et forsøg. Hvis dine naboer også gør noget for at tiltrække småfuglene, så vil de have et større areal de kan være på og du vil derpå have større chance for at have flere forskellige arter der besøger dig.

Jeg kender ikke nogen mennesker der ikke nyder synet af småfuglene. Det er klart at der nok er nogen fugle man gerne vil undgå i sin have.

Jeg havde f.eks. sidste sommer et skadepar der flyttede ind. De skræpper op hele tiden og jager også de andre fugle væk.

Hvilke fugle kommer der i min have?

De fleste af de fugle der besøger os er i virkeligheden fugle der stammer fra skovene. Stedsegrønt krat, flere etager, frugt mv.

Husk vand: Der kan være op til 50% flere fugle i haver hvor der også er vand. Det bruges både til at bade i og til at drikke af.

Lav et vildt hjørne hvor der ikke gør noget at der vokser ukrudt som brændenælder og tidsler. Vilde områder tiltrækker insekter – Og insekter tiltrækker fugle.

Har du et træ der er ved at være udtjent? Det kan også sagtens fungere som en bolig for insekter. Mange insekter lever i døde træer og det er derfor godt hvis du tænker det ind, inden du fælder det.

Igen – Insekter tiltrækker fugle. Specielt sådan en som Stor Flagspætte spiser rigtig mange insekter fra under barken på træer.

Du har måske en kompostbunke du kan lave i dit vilde hjørne.

Det er selvfølgelig en balancegang som du skal finde i din egen have.

Hvis du lader æblerne ligge vil du helt klar tiltrække hvepse – Men der vil så også være mad til solsorte, sjaggere, drosler mv. til langt ud på vinteren. Visne blade er også noget du skal tænke over. For mange kan give sygdom i græsplænen, men de tiltrækker også insekter som fuglene elsker at spise.

Vent med at beskære dine buske til bærene er blevet spist, så forlænger du også tiden du kan nyde dine fugle i haven.

De fleste dyr på min havens fugle plakat er selvsagt dyr du kan være heldig at se i haven. Hæng den op i udstuen så du kan holde øje med hvilke fugle der besøger dig i løbet af sæsonen.

Husk fuglekassen

Der er forskel på hvilken slags fuglekasse du skal sætte op i forhold til hvilke fugle du gerne vil have boende. Her er det både rumfanget, dvs. pladsen inden i du skal tænke over, men også indgangshullet kan være med til at bestemme om du skal have mejser og spurve eller om du skal have stære boende.

Søg på Google for at finde frem til lige præcist det fuglehus der passer til dig.

Hvilke træer og buske skal jeg sætte i haven?

Almindelig røn er god, da mange fugle spiser bærene herfra. Det skal helst være planter der er naturligt i Danmark. Det er det som fuglene kender og kan lide at spise – Det kender du også selv fra dine ferier. Efter et par uger i udlandet savner du også rugbrød.

Også benved, bærmispel, frugttræer, hassel, hyld, kristtorn, paradisæble, røn og taks er gode træer at plante.