Udgivet i Skriv en kommentar

Naturlegepladser

Naturlegepladser

Her finder du en samlet liste over naturlegepladser i Danmark.

Benyt dem f.eks. til børnefødselsdage eller f.eks. en frisk gåtur med hele familien hvor der også er plads til leg for børn.

Ofte er de lavet i naturmaterialer og ligger i et naturområde.

Kender du til en Naturlegeplads som ikke fremgår af kortet.

Skriv en besked – Gerne med præcise informationer så den kan findes på et Google kort. (Adresse eller gps koordinater)

Tip: Se også mit indlæg om det bedste snobrød

Vi arbejder løbende på at fuldende listen så den kan blive så komplet som muligt.

På udkig efter en ny naturlegeplads til din forening?

Følgende virksomheder sælger naturlegepladser:

  • Denlillelegepladsfabrik.dk
  • legelandskaber.dk
  • Maxplay.dk
  • Uniqa.dk
  • aktivude.dk

(Mangler din virksomhed? Så kontakt mig og kom på listen

Om naturlegepladser

De adskiller sig fra almindelige legepladser ved at være i grønne omgivelser og lavet af naturmaterialer.

Naturen er verdens bedste legeplads, men det kan for mange forældre godt være svært lige at finde på noget at lave ude i naturen.

Derfor er disse legepladser ideelle som en slags Icebreaker.

Brug dem f.eks. i forbindelse med en skovtur hvor i også får oplevet noget natur.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Insekter

Myg insekter

Insekter er den mest artsrige dyregruppe i hele verden.

Tip: Læs også mit indlæg om edderkopper

Vi skal passe på dem. Lær dine børn om insekterne vha. vores krible krable kasse

Der er over 900.000 kendte arter – Men der er antageligt mange flere ukendte.

Konservativt budt omkring 2 millioner forskellige arter ifølge Smithsonian institute

I denne artikel tager jeg dig igennem en grundig gennemgang af insekter.

Insekter er en underrække under rækken “Leddyr”.

Rækken “Leddyr” indeholder bl.a. edderkopper, skolopendere, tusindben, krebsdyr OG de 6-benede leddyr kaldet insekterne.

En edderkop, et tusindben mv. er altså ikke et insekt.

Som altid – Lad os starte med at definere insekterne.

Tip: Læs også mit indlæg om den bedste snobrødsdej

Definitionen på insekter

  • Har et ydre skelet der består af kitin.
  • Kroppen består af 3 dele: Hoved, bryst og bagkrop
  • Følehorn, mund og øjne.
  • Voksne insekter har 3 par ben (6 i alt) + ofte to par vinger

Flue insekter

Hvorfor er der så mange uopdagede insekter?

Regnskovene er det sted med den største koncentration af forskellige arter.

Mange arter lever kun på små geografiske områder.

Dem kalder vi Endemiske arter.

Det kan f.eks. være øde øer.

Fældning af regnskov kan derfor betyde at vi udrydder insekter som vi aldrig har kendt til.

Vi opdager løbende nye arter, men der vil nok altid være flere nye man kan opdage.

Men lad os holde os til de danske forhold.

 

Fakta om insekter

Herunder giver jeg er kort gennemgang af nogle af de mest brugbare fakta om insekter.

Alle insekter lægger æg. Disse bliver klækket til enten larver eller nymfer.

Da insekter er langt nede i fødekæden, lægger de mange æg og reproducerer sig selv mange gange for at arten skal overleve.

Mariehøns insekter

De mest udbredte insekter i Danmark

  • Tovinger ca. 5000 arter
    • Myg og fluer
  • Årevinger ca. 4300 arter
    • Myrer, hvepse, bier.
  • Biller ca. 3800 arter
  • Sommerfugle ca. 2500 arter

En myg er ikke bare en myg og en flue er ikke bare en flue.

Der findes rigtig mange forskellige arter.

Når først ens øjne åbnes for naturens vidunderlige variationer

Så vil de fleste finde det interessant og undersøge det noget mere.

Vil du dykke yderligere ned i antallet af arter anbefaler jeg artiklen fra allearter.dk:

Kilde: Allearter.dk status 2016

Forvandling

Nogle insekter kan “Forvandle” sig.

Der er ikke tale om pokémons her

– Men faktisk er netop pokémons nok inspireret fra insektriget på måden de udvikler sig på.

Der skelnes imellem ufuldstændig og fuldstændig forvandling.

Ufuldstændig forvandling

Det er ligesom os mennesker.

Vi ligner som baby stort set dem vi er som voksne.

Med 2 arme, 2 ben, hoved mv.

I insekternes rige kaldes børnene for “Nymfer”

Fuldstændig forvandling

Biller, sommerfugle og netvinger har fuldstændig forvandling.

Det betyder at de går igennem disse stadier når de skal vokse:

æg, larve, pubbe, voksent insekt. 

De gennemgår så at sige en fuldstændig forvandling, hvor babyen på ingen måde ligner sin far eller mor.

Insekter sommerfugl

insekter i hjemmet

Når vi åbner døre og vinduer og lufter ud kan vi ikke undgå at få dem ind.

Der vil helt naturligt findes insekter i hjemmet.

For de fleste vil dette naturligt være uønsket.

Specielt de typer der ødelægger huset, f.eks. borebiller, husbuk.

De fleste har også prøvet at få møl i huset

– Muligvis bragt ind via økologiske solsikkekerner eller lignende.

Eller du har måske haft bananfluer fordi du ikke har båret skraldespanden ud.

Eller fordi du har frugt liggende fremme for længe.

Uanset hvad du har fået ind, så er den nemmeste vej til fjernelse at fjerne kilden.

Men dermed ikke sagt at vi skal udrydde insekterne.

Tværtimod har vi brug for dem hvis vi vil overleve.

Beskyt vores insekter

Insekter er en vigtig del af fødekæden. Mange større dyr lever af dem.

Det er dem der hjælper blomster med at blive befrugtet.

Hvis vi ikke havde insekterne, ville vores betingelser for at leve ikke være til stede.

Derfor skal vi gøre hvad vi kan for at beskytte dem.

I udlandet – Bekæmpe fældning af regnskov.

Herhjemme – Lav insekthoteller

 

Hvad er et Insekthotel

Ja, et hotel er jo et sted hvor man kan overnatte.

Insekterne har brug for et sted hvor de kan overvintre.

Du kan også købe et insekthotel her.

Er du glad for sommerfugle så prøv min sommerfugle plakat

Sådan gør du

  • Lav en kasse med flere rum
  • Fyld den op med ting du kan forestille dig insekter kan overvintre i.
    • Kogler
    • blade
    • rådne grene med huller i
    • Eller hvad du lige kan forestille dig.
  • Sørg for at tingene sidder fast så de ikke falder ud.

Undersøg insekterne

Jeg har her på NaturHandel.dk samlet en masse udstyr som man kan købe med henblik på at komme ud og undersøge naturen med sine børn.

Bl.a. insektglas så man bedre kan kigge på de små dyr som man har fanget. Sommerfuglenet, så man også kan fange de flyvende insekter.

Udgivet i Skriv en kommentar

Vandhulstur med børn – Det skal i bruge

vandhulstur med børn

Vandhulstur med børn – Det skal i bruge

Når man skal på vandhulstur med børn er det vigtigt at være godt forberedt.

Tag evt. et kig på vores Krible Krable Kasse

Måske har i en naturskole hvor forløbet er booket og en naturvejleder står for det – Måske skal i selv stå for turen.

Hvis i selv skal stå for turen giver jeg her lidt gode råd.

Først skal i finde ud af hvor det skal foregå. Det skal være et sted der er lettilgængeligt, gerne fra en lille bro eller et åbent sted ved vandhullet og hvor flere børn kan fiske i vandet samtidigt.

Tip: Læs i øvrigt mit indlæg om snobrødsdej med et twist af natur.

Det skal i bruge:

Og det bedste af det hele er, at jeg har samlet alt udstyret her på min shop, så det er nemt at bestille.

Læs de gode råd til udstyr herunder.

Hvid fotobakke

Ofte er vandhullet grumset, eller også bliver det grumset når en masse børn begynder at bevæge deres fiskenet rundt i vandhullet.

Start derfor med at fylde klart vand i en spand eller et akvarie.

Grumset vand er svært at se noget i. Derfor er en hvid fotobakke oplagt. Fyld en lille smule vand i fotobakken og stil den i vatter. Kør fiskenettet rundt i vandhullet i 8-taller og vend det på vrangen ned i bakken.

Nu er det nemt at se hvor der er dyr som man gerne vil kigge nærmere på. Disse kan tages med en pincet eller en ske – Eller brug evt. insektglasset som en “Ske” og puttes op i spanden

De dyr du gerne vil kigge nærmere på kan du så lokalisere i spanden og tage over i insektglasset.

Fiskenet til børn

Dette fiskenet er ideelt til børn. Det er lavet i aluminium og vejer minimalt. Herudover kan det forlænges som man har lyst med dets indbyggede teleskopstang. – Ja et fiskenet er jo i hvert fald et “Must have” på en vandhulstur.

Insektglas

Her er vist et enkelt eksempel på et insektglas, men faktisk har vi over 10 forskellige slags på shoppen.

Der er både ganske almindelige forstørrelsesglas, almindelige insektglas og mere avancerede insektglas.

Naturfoldere

Det er rart at kunne se hvad man kan være heldig at fange og også hvad de enkelte dyr hedder. Man kan enten bruge en bog, hvis man vil dybere ned i stoffet om de enkelte dyr, eller man kan bruge en af mine foldere til sø og vandløb hvor man på en nem måde ude ved vandhullet kan se hvilke dyr man har med at gøre på sin vandhulstur med børn.

 

Har du spørgsmål af nogen art, er du altid velkommen til at skrive en besked til mig – Jeg er altid god for et par gode råd til folk der vil ud i naturen med børn 🙂

Her kan du læse om små søer og vandhuller

Udgivet i Skriv en kommentar

Lege i naturen – 10 Naturlege for alle aldre

Lege i naturen naturlege for alle aldre

Lege i naturen: Leg og læring hænger uløseligt sammen.

Det meste læring kan bygges op om en leg.

Det har jeg gjort i forhold til naturen.

Her er mine ideer til lege man kan lege i naturen – Og samtidigt lære Om naturen.

Man kan også booke en naturvejleder til sit arrangement.

Tip: Læs i øvrigt mit indlæg om snobrødsdej med et twist af natur.

Kig rundt i mine forskellige kategorier og se om der er nogle produkter du kunne få brug for til din næste tur i naturen.

Vigtige tanker man kan gøre sig inden leg

Kommunikation:

Klar og tydelig kommunikation. Kort og præcist uden at være belærende eller tale ned.

Med få informationer ad gangen sikrer man at alle er med. Når folk er trygge i det de skal i gang med, vil de gerne lege med.

Rammerne for legen:

Hvor må vi lege? Hvad er reglerne for legen? – Når rammerne er rigtigt sat har man en samlet ståsted.

Rollemodel:

Man vil gerne have andre med i legen. Så skal man først og fremmest selv udvise interesse og deltagelse.

Vis med din egen krop hvordan du gerne vil have folk med.

Når de bare ikke vil være med:

Det er mere med voksne at man kan komme ud for det. Det er ok at kigge på, da man her kan se hvad det går ud på og hvor sjovt det er at være med. Det giver en indgang til legen for skeptikeren

Handicap mv.

Hvordan sikrer vi os at alle kan være med. Også de handicappede eller diagnosticerede. Uden at overgøre det..

Variér legen og vær fleksibel:

Der kan komme gode idéer til andre måder at lege legen på. Vær åben over for dette. Tag input til dig og hav mere fokus på hvad godt der skal komme ud af legen frem for hvordan man efter reglerne leger legen.

Kend din gruppe:

Mærk efter om legen fungerer eller om det er tid til justering. Er legen ved at være uinteressant kan det være tid til en pause eller at skifte til en ny type leg. Skift imellem stille og aktive lege. Hvordan fungerer gruppe dynamikken? – Er der nogen der styrer det hele, er alle med?

Naturens forunderlige verden:

Forbered målgruppen på naturens skiftende ramme. Vejr, sol, temperatur, vind, udstyr mv.

Hvordan kan man bringe naturen ind i legene. (Det kan man med de fleste “Lege i naturen” herunder.

Brug legen som værktøj:

…til at forstå natur og mennesker. Lad legen sætte en stemning og hav gjort det klart for dig selv hvad du gerne vil lære din målgruppe igennem den leg du laver.

Mark Källstrøm
Mark Källstrøm

Jeg har startet NaturHandel.dk fordi jeg gerne vil arbejde for at få flere børn ud i naturen.

Så først og fremmest: TAK!

For at du er landet på denne side hvor jeg deler nogle af mine yndlings lege.

For det betyder at du måske leder efter inspiration til den næste tur.

Udover legene, sælger jeg også forskelligt udstyr til undersøgelser i naturen.

Jeg har f.eks. samlet en Krible Krable Kasse som man kan sammensætte til sit eget behov.

Se min shop her

Om Mark

Jeg er uddannet Skov- og Landskabsingeniør på KU i 2015. Siden da har jeg arbejdet dels som naturvejleder, dels som pædagogmedhjælper.

Herudover har jeg taget Ildfugleuddannelsen som er en Naturformidler uddannelse hos foreningen Natur & Ungdom.

I februar 2018 fik jeg en fantastisk idé der kickstartede projektet omkring NaturHandel.dk

Jeg vil gerne inspirere til nye naturoplevelser for børn.

Derfor driver jeg både en blog, en webshop samt lejer mig selv ud som naturvejleder.

Hjorteleg

En klassisk fangeleg, der har til formål at lære børn om livets kredsløb i naturen.

Målgruppe: 5. – 8. klasse (Med matematik) – Ned til 1. klasse (Uden matematik)

Antal deltagere: minimum 15

Du skal bruge:

  • 2 stk. tov
  • Nogle kegler
  • Papir & blyant

Opstart:

  • Del holdet op i 1/3 hjorte og 2/3 livsbetingelser.
  • Læg tov ud på langs med maks. 1,5 m. imellem jer – Som 2 parallelle linjer.
  • Hjortene står bag den ene linje med ansigtet mod livsbetingelserne
  • Livsbetingelserne står bag den anden linje med ansigtet mod hjortene.
  • 50 m. bagved livsbetingelserne markeres et “helle”

Sådan fungerer legen.

Man kan vælge imellem 3 livsbetingelser:

  1. Mad (Vises ved at tage hænderne på maven)
  2. Drikke (Vises ved at “Drikke af en flaske med begge hænder”)
  3. Ly (Vises ved at lave en trekant med flade hænder over hovedet)

Både hjorte og livsbetingelser beslutter sig for en “Livsbetingelse”. Legestyreren melder “Vis hvad i er” – Alle skal nu vise hvilken af de 3 ting de har valgt.

På kommandoen “Løb!” skal livsbetingelserne nå tilbage til “helle” uden at blive fanget.

hjortene skal selvfølgelig prøve at fange.

Nu sker der 1 af 3 ting for den enkelte:

  • Var man hjort og fangede en eller flere, bliver alle de berørte hjorte igen.
  • Var man hjort og fangede ingen, dør man og bliver til livsbetingelse
  • Hvis man var livsbetingelse og ikke blev fanget, er man livsbetingelse igen.

Kør gerne 10 omgange. Start med at notere antal hjorte og livsbetingelser fra start og løbende efter hver omgang.

Hver ny omgang er at betragte som “Et nyt år” i dyreverdenen.

Noter:

Man kan opleve at fangerne ikke fanger nogen – Og så slutter legen jo relativt hurtigt. – Ryk da linjerne tættere på hinanden og vælg nogle fangere som i ved kan fange de andre.

Kvaliteter ved legen: Udover kondition fra fangelegen, får de også en faglig viden om populationer i naturen og statistik. Der opstår også et fællesskab omkring legen og de bliver trænet i deres reaktionsevne.

Her kan arbejdes med både naturfag og matematik på forskelligt niveau.

Opfølgning

Det naturfaglige kommer ind her til sidst i legen.

Her kan man snakke om hvordan der kommer mange unger når hjortene har gode livsbetingelser, og færre når de har ringe livsbetingelser.

Nogle dør og nogle bliver født. Perspektiver til andre områder af dyreriget, der fungerer på samme måde.

Egern/Ræve leg

En af mine absolut favorit lege i naturen.

Målgruppe: 4-7 årige.

Antal deltagere: min. 10.

Sted: Et område med store gamle træer og plads under dem (F.eks. gammel bøgeskov)

Om legen

Det er en klassisk fangeleg, bygget op omkring naturens vilkår for rovdyr og byttedyr.

Ræven står nede på jorden.

Den vil gerne fange egernet som gemmer sig oppe i et træ.

Egernet skal ned på jorden og lede efter mad.

Idet det bevæger sig ned på jorden bliver den sårbar.

Egern har helle i træet ved at røre ved det. De skal nu vinke over til et egern i et andet træ.

Når der er etableret kontakt skal de bytte plads. Ræven står på lur og prøver at fange et egern.

Bliver man fanget, skifter man roller så egern bliver til ræv og ræv bliver til egern.

Opfølgning

Det er her oplagt at snakke med børnene om det her med rovdyr og byttedyr.

Det er nemt for dem at sætte sig ind i, da de netop selv har været i rollen.

Spejl naturen

Denne leg er yderst brugbar, sjov og lærerig.

Målgruppe: alle

Antal deltagere: 2 og 2 eller grupper. Ubegrænset.

Om legen:

1 deltager får x antal minutter til at finde x antal ting – F.eks. 10 forskellige ting i naturen.

Det lægges på et afgrænset ryddet område, f.eks. ryddet skovbund, en sti eller en dug man har lagt ud.

Nu skal deltager 2 så kopiere det der ligger på området inden for samme tid. Det skal være samme art.

Bagefter bytter de 2.

Opfølgning

Her kan det være interessant at dykke ned i noget af det der bliver samlet.

Måske der er fundet en spændende svamp, nogle knogler, fjer eller lign.

Noget som hele holder har gavn af lige at se.

Snak om hvor mange spændende ting naturen rent faktisk indeholder.

Natur detektiver

Målgruppe: Alle

Antal deltagere: min. 6

Om legen:

Målgruppen bliver delt op i grupper. De får nu f.eks. 10 minutter til at finde så mange oplistede ting som muligt.

Kan enten leveres på en liste eller mundtligt.

Lav selv dine egne ting der skal findes.

f.eks.

  • En rød svamp
  • Noget spidst
  • Noget fra et dyr
  • 1 blå ting
  • Noget der lugter godt
  • Noget der lugter skidt
  • Noget slimet
  • Noget der ikke hører til i naturen
  • Noget hvoraf dyr har spist
  • 6 forskellige blade
  • Og meget meget mere…

Variationer:

Legen har uendeligt mange variationer. Man kan f.eks. også lave en bowle hvor de kan trække 1 ting som de skal finde – Når de har fundet den ryger papiret ned i deres pulje som et point og en ny trækkes.

Tiden kan forlænges, de kan få et papir eller få listen mundtligt.

Opsummering:

Her kan man jo dykke ned i stort set alle emner. Det er jo forskelligt hvad de kommer tilbage med, så tag udgangspunkt i det der virker spændende.

Det kan være:

  • Affald i naturen – Hvorfor det ikke hører til.
  • Spændende svampe
  • Hvorfor lugter en ting

Note:

Dette er en af mine yndlings lege i naturen, da den er alsidig og børnene dykker specifikt ned i emner.

Naturbingo / skovbingo / Vandhulsbingo

Du kan gratis hente dine Naturbingo plader her

Målgruppe: Fra 4 – 9 år.

Antal deltagere: Ubegrænset

Naturbingo er en nem måde at lave noget naturfagligt med børn.

Hent og print pladerne og i er godt kørende.

Læg eventuelt papiret i en plastlomme, så det holder bedre i naturen.

Skovskade leg

Skovskaden samler forråd og gemmer det, så den har mad til vinteren. 

Den kan huske alle de hundredevis af steder som den har gemt sin mad.

Legen er en starter-leg som man kommer tilbage til senere på dagen.

Målgruppe: 5-7 år

Antal deltagere: fra 5

Du skal bruge:

Masser af agern – Hvis legen skal foregå i en bøgeskov.

Masser af bog – Hvis lege skal foregå i en egeskov.

Om legen

På forhånd har i samlet en masse frø. Det område i skal lave legen i, må disse frø ikke forekomme, da det så bliver nemt at finde dem.

Snak med børnene om Skovskaden der kan gemme sine frø og huske hvor den har lagt dem.

Giv børnene 20 stk. hver og giv dem nogle minutter til at gemme dem. De vælger selv hvor mange forskellige gemmesteder de vil have.

Jo flere gemmesteder, jo mere skal man huske.

Er man snu, ser man også efter hvor de andre gemmer deres frø.

Jo flere frø du lægger samme sted, jo større risiko er der for at de er forsvundet.

Når de har gemt frøene går i videre og laver noget andet. I kommer tilbage til dem sidst på turen.

Nu skal børnene på et antal minutter finde så mange frø som muligt.

Bemærk: De må gerne tage andres frø også.

 

Opfølgning

Saml børnene og spørg hvor mange der har over 10 frø – De overlever og får endda nye unger om foråret.

Dem der har under 10 frø overlever ikke.

Snak med børnene om livsvilkårene for dyrene i skoven.

Flagermus og møl

Formål: Skærpe høresansen og lære om flagermus.

Målgruppe: Alle

Antal deltagere +10

Sådan leges legen:

Én vælges til flagermus. Denne får bind for øjnene.

3-4 vælges som møl. Resten står i en cirkel uden om og holder hinanden i hånden (Fungerer som en slags afgrænsning)

Flagermusen skal via sin hørelse fange møl. Når Flagermusen siger “Mus”, svarer møllene “Møl”.

På den måde kan flagermusen lytte sig frem.

Når et møl bliver fanget bytter man, så flagermus bliver møl og en fra cirklen bliver flagermus.

Opfølgning:

Det er her oplagt at snakke dels om sanser og dels om flagermus.

Sanser: Når en sans hæmmes, styrkes de andre sanser.

Flagermus: Vha. sonar lytter de sig frem og de er meget præcise.

Gem og fortæl

Målgruppe: Alle

Antal deltagere: 2 og 2

Variation: Med bind for øjnene (Kræver gensidig tillid)

Om legen

En finder en naturting. Løber ud og gemmer den imens makkeren kigger væk/lukker øjnene. Når den er gemt, skal makkeren guides frem til genstanden.

F.eks. 10 skridt frem. 2 englehop. Op på stammen. Under grenen. Drej ved busken. mv.

Formål: Samarbejde, tillid mv.

Hånden i posen

Forberedelse: Find en masse ting i naturen – Gerne sammen med børnene.

Put dem i en ugennemsigtig pose.

Målgruppe: Alle

Antal deltagere: Ikke for mange – Ellers del op i flere hold.

Om legen

På skift stikker deltagerne hånden ned i posen, og de skal nu ud i naturen og finde en kopi af netop det som de har trukket.

 

 

“Hvad hører ikke til” – Leg

Obs! Kræver lidt forberedelse.

Målgruppe: 0. – 5. klasse

Antal deltagere: Op til en klasse

Du skal bruge:

  • En række ting der ikke hører til i naturen. Medbring hjemmefra hvad som helst som er menneskeskabt
  • En veldefineret rute igennem skoven. – Kan evt. afmærkes med en snor, eller følge en sti. Start og slut et bestemt sted.

Om legen

Når du har anbragt tingene på din rute går du tilbage til børneflokken. Fortæl hvor stien starter og slutter og instruer i at de skal tælle alle de ting på ruten som ikke hører til i naturen.

Nu går målgruppen så afsted 1 ad gangen igennem ruten.

Når alle har været igennem samles der op på hvad de har set og hvor mange ting.

Dernæst gås ruten baglæns og tingene samles sammen.

Udgivet i Skriv en kommentar

Gratis Naturbingo, vandhulsbingo, skovbingo til download

NaturHandel.dk logo

Naturbingo er 100% gratis at downloade. Jeg har selv lavet pladerne med egne billeder.

Vælg dine plader herunder. Du modtager dem som digitalt download (Link til download)

Sådan bruger du NaturBingo:

  • Print dine plader gratis på NaturHandel.dk
  • Tag børnene med ud i naturen.
  • Uddel pladerne og bed børnene om at finde så mange ting som muligt fra pladerne.

Tip: Del gerne pladerne med dine kollegaer, familie og andre der kunne have gavn af naturoplevelsen

 

Tip: Jeg blogger også om naturen, læs f.eks. mit indlæg om edderkopper

Oversigt:

Herunder kan du klikke dig videre og læse mere detaljeret om det enkelte naturbingo

snobrød

Læs her om Naturbingo

Jeg har lavet flere forskellige typer af Naturbingo til flere forskellige målgrupper/aldersgrupper OG til flere forskellige naturtyper. Er der noget du mangler?? Skriv en kommentar i bunden af indlægget, og jeg vil overveje at lave nogle flere plader.

Har du i øvrigt kommentarer til mit naturbingo, hører jeg meget gerne fra dig. Skriv gerne en kommentar her under indlægget 🙂

Hvad er Naturbingo?

Naturbingo er en måde hvorpå man kan målrette en tur i naturen. De fleste tager ud for at få noget frisk luft og gå en tur. Med en natur bingo plade er der lige pludselig et formål og børn synes det er rigtig sjovt.

Der er x antal billeder på et A4 ark af naturting som man kan finde på en given lokalitet. Denne første Naturbingo plade dækker den generelle og bynære natur. Jo mindre børnene er, jo færre billeder pr. papir (Jeg har lavet noget til de fleste målgrupper)

Ved at kombinere en bingoplade med en voksen der kan fortælle lidt om de ting børnene finder, så har man skabt grundlaget for en interesse for naturen hos børnene.

Naturen indeholder i tusindvis af forskellige arter af insekter, planter, dyr og andet. Børn der får en god introduktion til naturen vil også som voksne have en særlig tilknytning til denne. Derfor er det vigtigt at gøre det spændende for børnene at opholde sig i og bruge naturen.

Print det antal naturbingo plader du skal bruge og put dem evt. i en plastlomme. Læg pladerne ned i fotobakker og send børnene ud i naturen for at få fuld plade.

Del endelig gerne med dine venner og bekendte, så de også kan prøve det med deres børn.

Hvis der er mange børn, så kan man dele dem op i nogle hold og sende dem i hver sin retning – Den der har bingo først har vundet.

(Men det behøver heller ikke være en konkurrence)

Afhængig af årstid mv. kan det være hhv. lettere eller sværere at finde de forskellige ting på natur bingo pladen. Derfor kan børnene have brug for en voksen til at forklare hvorfor naturen er som den er.

Jeg har lavet flere Natur bingo plader til hhv. bynatur, skoven og vandhullet samt til flere forskellige målgrupper – Også vuggestue og børnehave.

De kan alle sammen blive dine helt gratis. Skal i fange flyvende insekter, kan jeg anbefale mine sommerfuglenet

Udvalgt udstyr til brug sammen med NaturBingo:

bål med snobrød

Vandhulsbingo:

Når det kommer til vandhulsbingo, er det præcist samme fremgangsmåde som alm. bynatur bingo.

Jeg har her udvalgt nogle af de mest almindeligt forekommende dyr fra vandhullet. Her skal du selvfølgelig bruge noget udstyr for at få dyrene indsamlet fra vandhullet.

Prøv f.eks. mit Fiskenet til børn som er nemt at have med i tasken da du kan pakke det sammen. Mine vandhulsfoldere er også yderst populære

Hvis i godt kunne tænke jer at lære noget mere om de dyr og insekter som i har fanget, så prøv miniaturerne spillet som er et spil om insekter.

Meningen er at man i vandhullet skal gå på jagt efter de specifikke dyr og så handler det om at have 1 række eller pladen fuld.

Når børn har et klart mål med det de laver vil naturoplevelsen opleves sjovere.

Med mit vandhulsbingo kan børnene gå på jagt efter de dyr der er nemmest at finde i vandhullet. Fanger man andet kan man jo også bare kigge på det.

Udvalgt udstyr til brug sammen med VandhulsBingo:

Skovbingo

Her har jeg samlet 15 forskellige dyr og planter, som du kan være heldig at finde i skoven.

Find så mange som muligt. Børnene kan sagtens være aktiveret i 30-60 min.

Skovbingo kan også bruges som en social aktivitet hvor man sætter udvalgte børn sammen i grupper om at finde tingene på pladen. Nogle har måske behov for at komme lidt længere frem og tage lidt styring, nogle børn skal måske lære at give de andre plads.

Brug den som et pædagogisk værktøj og tænk over de grupper børnene kommer i.

Se også mit indlæg om 10 lege i naturen

 

Gør Skovbingo spændende for ungerne

Min erfaring fortæller mig at formål og leg er de bedste metoder for at fastholde interessen hos børnene der også er i skarp konkurrence med ipads og telefoner.

I vores moderne tid bliver det vigtigere og vigtigere at lære sine børn at bruge naturen, for det er dem der skal passe på den når vi ikke er her længere.

Det er sundt at have et sundt forhold til naturen.

Med Skovbanko går børnene på jagt efter specifikke dyr og planter.

Det er godt at have et mål med den naturaktivitet man laver.

Fascineret af fuglene? Se i øvrigt også mine fugleplakater

Skal du ud og fange dyr ved havet, kan jeg anbefale min krabbe fiskestang.

Hvad er skovbingo?

Skovbingo er en sjov måde for børn og voksne at undersøge naturen sammen.

Den kan bruges af familien, af institutionen, skolen mv.

Med en plade i hånden kan børnene gå på jagt under sten, under blade, i huller i jorden, under bark på døde træer osv.

Børn skal have lov til at blive sluppet fri i naturen.

Det er der simpelthen alt for få børn der har mulighed for nu til dags hvor ipads, smartphones og andet bliver prioriteret før og hvor naturen er blevet en ting der er langt væk.

Det skyldes til dels at mange er flyttet ind til byerne, men det behøver jo ikke at være noget dårlig undskyldning.

Udvalgt udstyr til brug sammen med SkovBingo:

Naturbingo med pointsHvordan gør jeg?

Bingopladen downloades som print-selv. Mark fra Naturhandel.dk laver spændende materialer til anderledes naturoplevelser med familien, børnene, vennerne eller hvem man lige tænker kunne have gavn af lidt frisk luft.

Der kommer løbende nye varer og gratis materiale til download her på NaturHandel.dk

Med Skovbingo har du en unik mulighed for at tage børnene med en tur ud i naturen. De vil elske dig for det.

Børn elsker at gå på jagt i naturen. Med en skovbingo plade har de nu muligheden for at jagte noget specifikt ude i naturen på egen hånd.

Der er i alt 15 forskellige dyr på pladen og det er nemt at gå til. Man skal helst bruge en hvid fotobakke til indsamling, der passer et A4 ark heldigvis ret godt ind. Så har du en bakke hvor dyrene ikke lige pludselig forsøger at undslippe.

Pladen er lavet således at der er 3 rækker som på en almindelig bingo plade. I kan jo selv sætte regler op for hinanden. F.eks. den med først til 1 række, den med først til 2 rækker eller pladen fuld.

Herefter kan man jo som forældre have planlagt en lille gevinst. Den kan børnene få når de er færdige med turen.

Ude i skoven kan du råbe “Bingo!!” lige så højt du vil.

Dette får du:

Udvalgt udstyr til brug sammen med NaturBingo:

Vuggestue naturbingoVuggestue Naturbingo

Jeg har selvfølgelig også lavet en version til de mindste børn.

Min erfaring siger mig at de kun skal have præsenteret 1 billede af gangen. Du kan med fordel laminere dem, så sparer du papir i forhold til næste gang det skal bruges.

Udvalgt udstyr til brug sammen med NaturBingo til vuggestuer

Naturbingo til børnehaver

Børnehavebørn skal ligeledes have lidt færre valgmuligheder når det kommer til Naturbingo. Det kan godt tage dem lang tid at finde en bænkebider, og så er det lidt op ad bakke hvis de mangler at finde 14 andre.

Hellere begrænse det og lade dem få en succesoplevelse ved at have fundet det hele end kun at finde det halve.

Udvalgt udstyr til brug sammen med NaturBingo til børnehaver:

Opsummering

Mark Källstrøm - Spørg Naturvejlederen
Mark Källstrøm

Jeg har lavet nogle forskellige natur bingo plader, så der er lidt til hvert behov. Man kan med fordel kombinere det med nogle af de andre produkter jeg forhandler.

En hvid fotobakke er f.eks. rigtig god til at indsamle dyrene, da den har en kant og en hvid baggrund. Det gør at det er nemt at fastholde de ting man finder og kigge på dem.

Jeg bruger selv de forskellige NaturBingo plader i min egen undervisning. Det er super spændende for børnene at få lov til at gå på jagt.

Der er underholdning til flere timer, da jeg har lavet bingoplader til flere forskellige naturtyper

Læg natur bingo pladen ned i fotobakken, så er alle tingene samlet ét sted.

Afprøv de forskellige bankotyper som jeg har lavet til de forskellige naturtyper.

Er du mere interesseret i fugle, så kan du prøve at tage et kig på min Havens Fugle Plakat

Hvis du vil have mere inspiration til nye naturoplevelser, så kan jeg anbefale dig at kigge på min Naturblog.

Til skovturen kan jeg anbefale en flåtfjerner, da man altid bør tjekke om der sidder noget fast.

Skal i sove ude? Læs mit indlæg om Den Bedste Junior Sovepose til Børn

Læs også: Bedste snobrød med et twist af natur.

 

Har du brug for en naturvejleder til din tur? Man kan booke mig til forløb i hovedstadsområdet.

Book en naturvejleder