De fleste af de fugle der besøger os er i virkeligheden fugle der stammer fra skovene. Stedsegrønt krat, flere etager, frugt mv.
Husk vand: Der kan være op til 50% flere fugle i haver hvor der også er vand. Det bruges både til at bade i og til at drikke af.
Lav et vildt hjørne hvor der ikke gør noget at der vokser ukrudt som brændenælder og tidsler. Vilde områder tiltrækker insekter – Og insekter tiltrækker fugle.
Har du et træ der er ved at være udtjent? Det kan også sagtens fungere som en bolig for insekter. Mange insekter lever i døde træer og det er derfor godt hvis du tænker det ind, inden du fælder det.
Igen – Insekter tiltrækker fugle. Specielt sådan en som Stor Flagspætte spiser rigtig mange insekter fra under barken på træer.
Du har måske en kompostbunke du kan lave i dit vilde hjørne.
Det er selvfølgelig en balancegang som du skal finde i din egen have.
Hvis du lader æblerne ligge vil du helt klar tiltrække hvepse – Men der vil så også være mad til solsorte, sjaggere, drosler mv. til langt ud på vinteren. Visne blade er også noget du skal tænke over. For mange kan give sygdom i græsplænen, men de tiltrækker også insekter som fuglene elsker at spise.
Vent med at beskære dine buske til bærene er blevet spist, så forlænger du også tiden du kan nyde dine fugle i haven.
De fleste dyr på min havens fugle plakat er selvsagt dyr du kan være heldig at se i haven. Hæng den op i udstuen så du kan holde øje med hvilke fugle der besøger dig i løbet af sæsonen.